
Biografier
Poul Larsen
Politifuldmægtig, cand. Jur. Poul Larsen blev født den 28.08.1912 i Aalborg og gift med Karen Louise, f. Ørum. I ægteskabet er der børnene Niels Peter Juel Larsen, f. 18.05.42 og Kirsten Juel Larsen, f. 20.05.44.
Politifuldmægtig, cand. Jur. Poul Larsen blev født den 28.08.1912 i Aalborg og gift med Karen Louise, f. Ørum. I ægteskabet er der børnene Niels Peter Juel Larsen, f. 18.05.42 og Kirsten Juel Larsen, f. 20.05.44. Poul Larsen blev jurist og politibetjent i Glostrup, inden han 1. dec. 1941 blev politifuldmægtig i Frederikshavn. Poul Larsen deltog meget tidlige i modstandsarbejdet i Frederikshavn. Han var med til at modtage den første ’faldskærmsmand’ i Frederikshavn i marts 1943 og grundlagde flugtruten til Sverige ved at skaffe midler til indkøb af en kutter. Man ansatte to fiskere og under navnet ”FN 298 Musse” foretog kutteren sin første tur med jødiske flygtninge i oktober 1943. Flugtruten blev en vigtig rute, der bragte ca. 800 mennesker til Sverige. Turen kostede 500 kr. Indkomsterne gik til mandskab og drift, Poul Larsen og de øvrige flugthjælpere fik intet for deres ulejlighed. Havde man ingen penge, kom man over alligevel.
1. jan. 1944 blev Poul Larsen forflyttet til Aalborg, hvor han blev leder af krisepolitiet og var politimesterens forbindelsesofficer til det tyske kommandantur og Gestapo. 1. juni 1944 måtte han ”gå under jorden”, da Gestapo anholdt en af Poul Larsens kontakter, kunstmaleren Carlo Vognsen, med 30 blanke identitetskort og en liste over politiets våben.
Poul Larsen blev derefter i nogle måneder byleder i Randers, men vendte i oktober tilbage til Aalborg, da flere af hans medarbejdere var blevet taget under en større razzia i Randers.
I Aalborg fortsatte Poul Larsen modstandsarbejdet indtil den 1. dec. 1944. Efter en våbenmodtagelse i Ll. Vildmose blev han sammen med en anden modstandsmand, Sv. Jønsson taget ved en vejspærring ved Klarup. Gestapo genkendte ’den forsvundne politifuldmægtig’ og udsatte ham for en voldsom mishandling gennem flere forhør.
Poul Larsen blev henrettet den 10. marts 1945. Efter 100 dage i Gestapos varetægt, nedbrudt på sjæl og legeme blev han bundet til en pæl i Ryvangen og skudt.



Aalborg. Politigården lå i Slotsgade 2, hvor Føtex i dag ligger.