Den 19. september 2026 kl. 9.30 blev den første snublesten lagt i Nørresundby, ved den gamle politistation i Tinghusgade

Rådmand for Teknik og Miljø i Aalborg kommune, Peter Lindholt, lagde snublestenen.

Stenen blev lagt for politibetjent Svend Anton Sørensen, der betalte den ultimative pris for Danmarks frihed den 13. december 1944.

Der var mødt ca. 25 deltagere, herunder deltagere fra Christian den Fjerdes Laug, Sundby Samlingerne, AN-TV m.fl. samt to medlemmer i uniform fra Politiforeningen i Aalborg, der var mødt med fanen.

Svend Anton Sørensen blev født den 12. juni 1914 i Ryesgade 12, i Sct. Johannes sogn i København, som søn af politibetjent ved kriminalpolitiet Andreas Sørensen og hustru Ane Marie f. Jensen, der under krigen boede i Toldbodgade 16 i Thisted.

Svend Anton Sørensen var handelsuddannet og aftjente sin værnepligt i marinen i 1935. Han blev den 15. juli 1940 ansat som politibetjent i Nørresundby, hvor den lille politistation var hårdt belastet i forbindelse med den store tyske flyveplads ved Rødslet. Det var hans hustru, Ellen, der fra Aalborg Stiftstidende på Nytorv 5 ringede og advarede politistationen i Nørresundby om tyskernes overfald på politiet, hvorved de fleste politifolk blev reddet. Svend Anton Sørensen fik imidlertid ikke denne advarsel og blev taget og ført til Tyskland. I koncentrationslejren Buchenwald blev han syg og afgik ved døden den 13. december 1944.

Snublestenen foran den gamle politistation i Tinghusgade


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *